|
Vi har et samarbejde med narkose og speciallæge Palle B. Vegger.
For at komme i fuldnarkose skal man lide af udtalt tandlægeskræk og i øvrigt være almindelig sund og rask. Inden der bliver bestil tid ved narkoselægen, kræves en tandlægeforundersøgelse samt nødvendige røntgenbilleder og behandlingsplanlægning som skal være accepteret af patienten. Narkoselægen bruger ca. 15 minutter til at indlede bedøvelsen førend at tandlægen kan komme til at behandle og ca. 30 minutter efter at tandlægen er færdig. Patienten betaler narkoselægen for den tid han har brugt på patienten. Timeprisen er kr. 2900,- som dækker såvel speciallægen som narkosesygeplejersken og den forbrugte helbedøvende medicin og lattergas. Ved tidsbestilling betales et forud aftalt acontobeløb. |